[et_pb_section bb_built=”1″ admin_label=”section”][et_pb_row admin_label=”row”][et_pb_column type=”4_4″][et_pb_text admin_label=”Texto”]
Årets udgang nærmer sig og ligeledes dead-line for præsentation af den årlige Ikke Resident skattemodel for de personer der ikke er fast bosiddende i Spanien men ejer fast ejendom beliggende i Spanien. Denne skattemodel præsenteres inden udgangen af december måned i det efterfølgende år. Ikke Resident skattemodellen der forfalder til betaling inden udgangen af december 2019 er for skatteår 2018. De personer der i år 2018 ikke boede fast i Spanien men i år 2018 ejede fast ejendom i Spanien skal således afregne skat inden udgangen af december 2019. Vær specielt opmærksom på, at hvis man har købt eller solgt ejendom i 2018 skal man afregne for den periode man var ejer af ferieboligen.
Ikke Resident skattemodellen skal ikke forveksles med IBI (spansk ejendomsskat) som afregnes til den spanske kommune hvert år. Via IBI kvittering kan man kende kommunens ejendomsvurdering for ferieboligen (valor catastral). Kommunens ejendomsvurdering danner base for beregningsgrundlaget af Ikke Resident skatten som afregnes til de spanske skattemyndigheder. Af kommunens ejendomsvurdering udgør beregningsgrundlaget enten 1,1 % eller 2%. Det “almindelige” beregningsgrundlag udgør 2% af kommunens ejendomsvurdering men de kommuner som har foretage kollektiv ejendomsvurdering indenfor de seneste 10 år indenfor det pågældende skatteår kan benytte lavere beregningsgrundlag på 1,1 %. På det spanske skattevæsens hjemmeside kan man se hvilke kommuner der for skattemodellen der afregnes for nu i år 2019 (skat for år 2018) har foretaget kollektiv revurdering i de seneste 10 år og dermed kan benytte reduceret beregningsgrundlag på 1,1 % https://www.agenciatributaria.es/AEAT.internet/Ayuda/18Presentacion/100/7_4_4.shtml.
Skattesatsen for EU-borgerer (heriblandt DK) samt Norge og Island udgør 19%. For borgere udenfor EU udgør skattesatsen 24%.
Har man i år 2018 udlejet ferieboligen skal antallet af dage ferieboligen var udlejet fratrækkes i beregning af den årlige Ikke Resident skat så der kun afregnes skat af perioder uden udlejning. Husk at Ikke Residenter skal deklarere og afregne skat af lejeindtægter umiddelbart efter hvert kvartals afslutning , d.v.s. skat af lejeindtægter i månederne oktober, november og december 2019 skal deklareres og eventuelt overskud afregnes senest d. 20. januar 2020.
Hvis man sælger sin feriebolig i Spanien skal man være opmærksom på at i Spanien afregnes skat af eventuel overskud ved salg af feriebolig. I beregningen kan fratrækkes såvel købs- og salgsomkostninger. Optog man lån til købet kan ligeledes fratrækkes omkostninger til optagelse og annullering af lånet. Man kan ligeledes fratrække forbedringer foretaget i ferieboligen dog forudsat der forefindes faktura på disse forbedringer. Der skal være tale om forbedringer foretaget i ferieboligen som medfører at ferieboligen stiger i værdi – almindelig vedligehold er ikke fradragsberettiget i skatteberegning af fortjenesten. Differencen mellem købsomkostninger tillagt eventuelle forbedringer og salgspris fratrukket salgsomkostninger beskattes med 19% ifald der er fortjeneste (hvis ikke man er skatteresident i andet EU-land, Norge eller Island 24%). Ved salget bliver tilbageholdt 3% af salgsprisen som køber indenfor en måned indbetaler til de spanske skattemyndigheder. Herefter skal sælger indenfor 4 måneder efter overdragelsen udarbejde sin skatteberegning. Har sælger haft fortjeneste som gør at de 3% af salgssummen som allerede er indbetalt ikke udgør nok til at dække skatten, så skal sælger afregne differencen. Har sælger ikke haft fortjeneste eller kun meget lille fortjeneste så kan sælger ansøge om at få hele eller dele af det tilbageholdte beløb refunderet.
Hvis man overvejer at sælge sin feriebolig kan man med fordel kontakte sin rådgiver og bede om en beregning af skat der skal afregnes i forbindelse med salget samt oversigt over andre omkostninger man skal forvente at få i forbindelse med salget.
Ønsker i yderligere information er i velkomne til at kontakte Lena Grøn og Heidi S. Andersen fra Grøn & Andersen Konsulentbureau på info@www.gron-andersen.es eller telefon 951910649 eller mobil 647911302.
[/et_pb_text][/et_pb_column][/et_pb_row][/et_pb_section]